Blixen eller kaos

Kan vi leve uden Karen Blixen?

1.389 visninger
Da de amerikanske soldater blev sendt over Atlanten under 2. verdenskrig, havde de Karen Blixens fortællinger med i brystlommen.

Man havde nemlig produceret – i øvrigt uden Blixens vidende – en særlig Armed Service Edition af fortællingerne, der lige akkurat passede ned i en soldateruniforms lomme.

Som en anden talisman mod de forfærdelser, der ventede soldaterne, kunne historierne måske give beskyttelse – eller måske kunne de ‘give den virkelige verdens hårdtarbejdende folk en anden form for virkelighed’ – som Karen Blixen sagde det om sine historier.

Det var et spørgsmål om Blixen - eller kaos.

Hvad var det egentlig Blixens historier kunne?

Og ville hun stadig i dag kunne agere talisman mod den kaskade af katastrofer, der i øjeblikket sprøjtes ud af den overspændte centrifuge af pandemi, klimakrise, krig og klyngebomber, galoperende priser og forestående sultkatastrofer?

Gæst: Birthe Melgård, seniorredaktør på Gyldendal
Vært: Michelle Tubæk Gram