Kolibri

PH – om leg

3.371 visninger
28. februar 2020 barndom, dovenskab, Kolibri, Leg, legebarn, PH

Hvornår har du sidst kedet dig? Og hvornår har du sidst leget? Poul Henningsen var mange ting: arkitekt, designer, forfatter og kulturkritikker. Men mest af alt var han et legebarn. I tredje afsnit af Kolibri fortæller bogaktuelle Rebecca Bach-Lauritsen om PH’s legesyge, og om hvordan denne kom til udtryk i dovenskaben. For PH handlede dovenskab nemlig ikke om at slappe af, men om at slippe ud. Slippe ud af voksenlivets krav og forpligtelser og slippe ind i barnets umiddelbare og legende kontakt med verden.

Gyldendal Kolibri er en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020 i anledning af Gyldendals 250-års jubilæum.