Blixen eller kaos

En klump eller en kvindekrop?

1.104 visninger
Hver dag kan man læse nye artikler om, hvorvidt kvindekroppen må gå med tørklæde, om den må have nedringet tøj på, om den er for tyk om lårene eller har for tynde bryster, om den må gå i burkini eller skal gå i bikini.

Sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard mener, at vi glemmer at tale om kvindekroppen som kampplads, når vi diskuterer ligestilling og kvindekamp. Fordi den tilhører stadig – hele – samfundet.

Marts 2023 debuterede Katinka med romanen KLUMP – som er en grænseløs kærlighedshistorie, men også en historie om, hvor ødelæggende det er for et menneske at blive frataget sin egen krop.